Alle kanariefugle med rød farve er beslægtet med
Kapucinersisken - Spinus cucullatus canarius - fra Venezuela og Trinidad.
Vi er af den opfattelse, at den der vil fremavle førstes klasses fugle, altså en rød stamme af høj kvalitet, kan ikke gøre dette uden konsekvent linieavl.
Dette betyder, at man parrer sin bedste hununge med faderen og den bedste hanunge med moderen osv.
På denne måde fremavler man en stamme, som er meget ensartet og har ingen besvær med, at opdrætte rigtig gode fugle hvert år!
Derudover er det her i landet ikke muligt at købe fugle til vores stamme, vi er de eneste kanariefugleavler på hele Grønland.
Selvfølgeligt er det i ny og næ, nødvendigt at indføre nyt blod i sin stamme, men udvælg da dine nye fugle meget nøje. En forkert fugl, kan ødelægge mange års arbejde!
Derfor må det tilrådes, at købe 1 eller 2 nye fugle hos den opdrætter, du købte de første fugle hos!
Hannen har to X kromosomer XX, hunnen har kun et X og et Y kromosom. Dette betyder (såfremt jeg har forstået det rigtigt) at hannen har 2 farvegen og hunnen 1 farvegen de kan bortarve!
Hunnen kan derfor (fordi hun kun besidder et farvegen), kun bortarve sit eget synsbillede.
Trods alt er der stor usikkerhed med hensyn til resultater af de forskellige parringer, grunden til dette må antagelig søges i, at orangekanarien oprindelig er en artsbastard, og at der derfor opstår en meget stort antal kombinationer af forskellige arvefaktorer fra begge arter.
Korte fjer forstærker intensivfaktoren hos dine fugle. Grundfarven fremstår tydeligere hos en kortfjeret fugl. Forstærker du intensivfaktoren formeget, ved at parre kortfjeret med kortfjeret (eller intensiv med intensiv) sker det ret ofte, at ungerne ikke er levedygtige og allerede dør i ægget, man kalder dette for letalfaktoren = dødelighedsfaktor.
Fuglene bliver da for svage og dør i ægget eller få dage efter fødslen/udklækningen.
Den røde farvekanarie skal farvefodres, for at den fremstår så skalagenrød som muligt!
Farvefodring er en æressag, elsker du dine fugle, farvefodrer du dem helst med naturlig betakarotin.
Personlig er jeg af den opfattelse, at stærk farvede vildfugle ude i den frie natur spiser frugter, insekter og frø, der bidrager til en mere intensiv farve, i deres fjerdragt!
Denne mening må selvfølgeligt stå, for min egen regning!
Derfor er jeg af den opfattelse, at farvefodring af fugle er ganske naturligt, blot med den forskel, at vores fugle ikke bestemmer doseringen selv.
Grundet dette bør man kun fodre sine fugle med kunstig farvefoder, når de skifter fjerdragten (6 til 8 uger)!
Resten af året (når fuglen ikke fælder) kan man fodre sine røde fugle med naturlig betakorotin der findes i gulerødder, spinat og mange andre grønsager og frugter.
Fodre aldrig dine ungfugle med farvefoder inden de er 10 dage gammel, det tjener ingen formål!
Vi bruger mest rimede hanner og intensive hunner til opdræt, det er videnskabeligt bevist, at dette giver flest intensive unger.
Jeg bruger altid kun 1 intensiv han til opdræt, men derimod flere intensive hunner. Dette praktiserer vi hvert år.
På denne måde for vi grov sagt 2/3 intensive unger og håber således, at have en lidt større chance for, at forbedre den intensive farve i vores stamme.